24-05-2018

Rustfri Logitilt fra Logitrans

Ergonomisk rigtig tømning af kasser og gitterbokse i fødevareindustrien

Rustfri Logitilt fra Logitrans - ergonomisk rigtig tømning af kasser og gitterbokse i fødevareindustrien

Rustfri Logitilt løfter og vipper kasser og bokse op til 90°

Hygiejnisk, praktisk, korrosionsbestandig og fleksibel er bare nogle af de egenskaber, der med rette kan nævnes i forbindelse med den rustfri Logitilt fra Logitrans. Logitilt er en korrosionsbestandig løsning, når bokse på paller skal løftes og tiltes samtidig med at brugeren skal sikres en ergonomisk korrekt arbejdssituation. Med sin IP-værdi på 44, egner den sig til fødevareindustrien og andre industrier, som har brug for hjælpemidler i rene miljøer.

Vores rustfri Logitilt er korrosionsbestandig og specielt udviklet til hygiejnekrævende miljøer, hvor det er vigtigt at kunne holde overfladen ren på håndtag og gafler, der kan komme i direkte kontakt med de varer, der skal håndteres. Flere og flere virksomheder får øjnene op for betydningen af forbedret ergonomi på arbejdspladsen. Med vores rustfri Logitilt kan virksomheder i levnedsmiddelbranchen nu også gøre noget for at undgå arbejdsskader hos deres medarbejdere”.

 

Gitte Kirkegaard, CEO Logitrans

Den rustfri Logitilt kan med fordel anvendes i fødevareindustrien, da der netop her ofte er behov for at løfte, vippe, tømme og transportere kasser eller gitterbokse. Med Logitilt kan dette gøres på en ergonomisk korrekt måde, fordi brugeren let og ubesværet kan løfte boksen, vippe den og nå bunden af den uden at overanstrenge ryggen.

Logitilt har et kompakt design og en lav egenvægt, og den kan derfor anvendes mellem maskiner og transportbånd, hvor der ofte er meget lidt gangplads. Løftekapaciteten er 1000 kg, og gaflerne kan vippes helt op til 90º. Den tiltede løftehøjde kan reguleres fra 750 til 950 mm, så arbejdshøjden er den rigtige, uanset om man sidder eller står.

Gaffelchassiset er lavet af syrefast stål (AISI 316), spindler, skruer og håndtag er lavet af rustfrit stål (AISI 303/304) og alle lejer er gummi-forseglede. Alle andre dele er kromateret.